Skip to content
DK
ENG
DE

Carl Nielsens fynske barndom og ungdom

Velkommen i stuerne, som udgjorde Carl Nielsens barndomshjem

Du træder ind i et hjem med stole at sidde i og bøger at bladre i, når du kommer til Carl Nielsens Barndomshjem, ikke et klassisk museum. Duften af tobak hænger stadig i stuerne, og det samme gør den harpiks, som man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsens opvækst i det midtfynske var præget af den folkemusik, som trivedes her. Som seksårig satte han sin første violin til hagen, og som niårig skrev han sin første polka. I museets udstilling kan du få meget mere at vide om hans barndom, familie, livet på egnen og ikke mindst hans musik.

Læs mere om Carl Nielsens liv og hør hans musik her

Barndomshjemmet ligger ca. 15 km syd for Odense.

Find vej her

Anker #audioguiden

Sommer for børn i Barndomshjemmet

Hver onsdag i sommerferien i juli måned, kan du komme ud i Carl Nielsens barndomshjem og designe dine egne instrumenter.

Når vi er klar, øver vi os i at spille musik i Carl Nielsens percussion-symfoni over temaet ‘Hjem’.

Du behøver ingen musikalske forudsætninger for at være med.

Alder: 2-12 år.

Læs mere her
Slide image