Ofte stillede spørgsmål
Din billet til Carl Nielsen Museet giver gratis adgang til TID – Museet for Odense (som er placeret i Møntestræde 1 – 200 meter fra Carl Nielsen Museet), hvor du kan opleve en udstilling med den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, der var gift med Carl Nielsen.
En billet fra Carl Nielsen Museet giver adgang til et besøg i Carl Nielsens Barndomshjem i Nørre Lyndelse resten af sæsonen.
Du må tage billeder til privat brug i Carl Nielsen Museet. Du må desværre hverken bruge blitz eller selfiestang. Vi bliver glade, hvis du deler dine oplevelser med andre. Du kan tagge med #carlnielsenmuseet.
Billeder til kommerciel brug: Presse – Odense Museum
Der er en ulåst garderobe, hvor du kan placere dit overtøj, mens du er på besøg i museet. Det er ikke muligt at medbringe rygsække og store tasker i udstillingerne.
På Carl Nielsen Museet er der desværre ikke plads til, at I kan nyde mad og drikke, og der er heller ingen café.
Du må ikke ryge i museet, men udenfor.
Nej, børn må ikke komme alene på museum, når de er under 16 år. Skal du fx have din yngre bror eller søster med på museet og dermed have ansvaret for ham eller hende, skal du være min. 18 år.
Det er desværre ikke muligt at have hund med ind i museet. Servicehunde er naturligvis en undtagelse.
Vi anbefaler, at du afsætter godt en time til et besøg i Carl Nielsen Museet.
Læs også gerne mere om besøget under Besøg med børn
Tilgængelighed
Carl Nielsen Museet er placeret i det ene hjørne af Odense Koncerthus. Museet er i to etager, der er elevator og handicaptoilet.
OBS! Bemærk, at museet er lysdæmpet, og at der forekommer blinkende lys.
Besøg med børn
Børn er fantastiske museumsgæster
Tips til jeres besøg med børn
De kan hjælpe os med at finde ting, steder og sammenhænge, som vi aldrig havde fundet selv.
Det kan være en særlig oplevelse for både store og små, hvis børnenes nysgerrighed somme tider får lov at føre an. Måske kan børnene finde på en leg? Fx find den melodi, I bedst kan lide. Find den flotteste farve eller den skøreste ting på hele museet. Musikken er jeres og den venter på jer.
Et besøg i Carl Nielsen Museet kræver ikke, at I kender Carl Nielsen eller klassisk musik i forvejen. Der er masser af inspiration til både nørder og nybegyndere og museets lys og lyde vil føre jer igennem smukke oplevelser for øjne og ører. I kan trygt kaste jer ud i nye opdagelser om Carl Nielsen og hans musik – måske kan I også lære noget nyt om jer selv?
Carl Nielsen Museet er også spændende for børn, fordi det er mørkt indenfor, og det skal øjnene måske lige vænne sig til. Desuden er museet i to etager og indrettet på en måde, så I desværre ikke kan få klapvogn med indenfor. Den kan parkeres ved indgangen. Værterne står klar til at hjælpe, når I ankommer.
Museumsbutik
Musikalsk inspiration og lokal forankring
Museumsbutikken i Carl Nielsen Museet er en hyldest til Danmarks mest ikoniske komponist – og til den kreative kraft, der opstår, når kunst, musik og passion mødes. Her kan du tage en del af Carl Nielsens verden med hjem, uanset om du er musikelsker, nysgerrig besøgende eller på jagt efter en særlig gave med sjæl.
I butikken finder du et udvalg af:
- Bøger om Carl Nielsen og hans musikalske arv
- CD’er med hans værker – fra symfonier til folkelige sange
- Postkort og plakater med motiver fra museet
- Kunsthåndværk inspireret af fynsk tradition
- Den særlige Carl Nielsen-snaps – en lokal specialitet med karakter
Butikken afspejler Carl Nielsens liv og virke – fra hans barndom i det fynske til hans internationale gennembrud.
Museumsbutikken er åben for alle – også uden billet til museet.
Har du årskort, får du 10% på varer, du køber i butikken.
Find vej
Parkering
Der findes flere parkeringspladser tæt på. Den tætteste er parkeringskælderen Q-Park Odense City. Bemærk, at der kræves gebyr for parkering.
Kælderen drives af Q-Park, som står for driften af betalingsautomater og registrering af biler. Parkeringskælderen har døgnåbent. Læs mere om priser og tilgængelighed her.
Bus
Busserne stopper i Hans Mules Gade, herfra er der mindre end fem minutters gang til museet. Du kan også vælge at køre med til Odense Banegård Center, herfra skal du max. gå ti minutter til museet. For køreplan, se venligst Fynbus’ hjemmeside.
Tog
Museet ligger ca. 10 minutters gang fra Odense Banegårdscenter. For køreplan, se venligst DSB’s hjemmeside.
Letbanen
Fra Letbanens stop ved Odeon er det ca. 5 min. gang til museet.
Carl Nielsens Barndomshjem ligger ca. 15 km syd for Odense. Find vej her.