en
Forfattere

CARL NIELSEN MUSEET

Mærk Musikken Carl Nielsen Museet

Moderne museum med musikken i centrum

Carl Nielsen Museet er en kontrastfyldt oplevelse, hvor du møder den fynske komponist, der både skrev store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange rundet af den danske kultur og folkesjæl. Danmarks mest berømte komponist kom fra simple kår på Fyn og spillede sig ind i de store koncertsale i København.

Som komponist og menneske udfordrede Carl Nielsen hele tiden grænserne. Komponisten Carl Nielsen nægtede at blive sat i bås. Han har skrevet musik i alle tænkelige genrer – symfonier, operaer, musik til skuespil, kammermusik, korværker og sange – og det musikalske udtryk stritter i mange retninger.

ÅBNINGSTIDER 2024
1/7-31/8 man. – søn. kl. 10-17
1/9-30/12 tirs. – søn. kl. 10-16
Åbent: 12/2, 1/4, 20/5 samt 14/10  10-16
Lukket: 24/12, 25/12 samt 31/12
Pris
Voksne…………………100 kr.
Børn (0-17 år 1nkl.)……0 kr.
Billet til H.C. Andersens Hus udløser 50 % rabat på entré i Carl Nielsen Museet 30 dage fra besøgsdagen.
Denne billettype skal købes i forvejen på hcandersenshus.dk
Rabatten kan ikke kombineres med andre rabataftaler.
Åbningstider 2024 - Carl Nielsens Barndomshjem
1/5-30/9 tirs. – søn. kl. 11-15
Åbent: 20/5  11-15
Pris
Voksne…………………..30 kr.
Grupper (20 pers.)…..25 kr.
Børn (0-17 år 1nkl.)……0 kr.
Billet til Carl Nielsen Museet giver også adgang til besøg i Carl Nielsens Barndomshjem resten af sæsonen.
Billet til H.C. Andersens Hus udløser 50 % rabat på entré i Carl Nielsen Museet 30 dage fra besøgsdagen. Denne billettype skal købes i forvejen på hcandersenshus.dk     Rabatten kan ikke kombineres med andre rabataftaler.
Billet fra Carl Nielsen Museet giver adgang til besøg i Carl Nielsens Barndomshjem resten af sæsonen.

Overraskende og uforudsigelig.

Det er Carl Nielsens musik, der gør ham til noget ganske særligt, og derfor bliver netop musikken selvfølgelig udgangspunkt for din oplevelse, når du besøger Carl Nielsen Museet. Nielsen Museet møder du komponistens kontrastfyldte og vidtfavnende musikalske univers på en måde, der fornyer billedet af Carl Nielsen og hans plads i verden. Nøglen til at lære Carl Nielsen at kende er netop hans musik: Dualiteten i kompositionerne, som viser en komponist med forståelse for både det komplekse og det folkelige. Kontrasterne mellem det stille og det vilde, det legende og det regelrette, tradition overfor modernitet. Netop dét er tanken bag Carl Nielsen Museet og grunden til, at han er mere aktuel end nogensinde.

På museet kan du gå på opdagelse i Carl Nielsens musikverden. Oplev hans musikalske opvågnen, modstand mod konventioner, krisestunder og den forsoning, han fandt i de senere år. Den vigtigste genstand på museet er musikken. Hvert udstillingsemne formidler musik og fortæller en historie fra komponistens liv. Nogle steder skal du selv hjælpe til – løfte, dreje, trykke og åbne for at aktivere musikken.

I Carl Nielsen Museet arbejder vi med musik som et universelt sprog – det kan være legende, passioneret og nysgerrigt. Det kan være svært at putte i boks. Alt sammen ligesom Carl Nielsen selv. Udforsk Carl Nielsen på din egen måde og i dit eget tempo. Opdag frem for alt hvem, komponisten var. Lyt til de lyde, der fyldte Nielsens verden. Se glimt af steder og mennesker, der inspirerede hans kreativitet. Følg pulsen på hans musik som lyset, der strømmer gennem udstillingen og gå herfra fyldt af det uventede og med en ny forståelse af, hvad Carl Nielsens musik kan.

MUSEUMSBUTIK

Tag musikken med hjem

I Carl Nielsen Museet kan du få musikken med hjem. Kig ind i den kombinerede billet- og museumsbutik, som med et udvalg af bøger om komponisten og musikalske udgivelser af hans værker giver mulighed for at dyrke bekendtskabet.

Køb et årskort* og få 10% på dine varer.

*Årskort giver gratis adgang til Museum Odenses seks museer for to voksne og børn under 18 år.

 

Carl Nielsen Museet anno 2023

 

 

Carl Nielsen Undervisning

Læs meget mere om vores undervisningstilbud, som retter sig mod skoler og daginstitutioner, samt find og book de forløb museet tilbyder.

Carl Nielsen Undervisning

Carl Nielsens Barndomshjem

Besøg også komponistens barndomshjem, hvor du får en spændende og sanselig oplevelse af Carl Nielsens fynske barndom og ungdom.

Du vil ikke føle, at du træder ind på et museum, men at du træder ind i et hjem. Carl Nielsens hjem, vel at mærke. Med møbler, som man må sidde i, og en duft af tobak og harpiks, som man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsens opvækst i det midtfynske var præget af den folkemusik, som trivedes her. Som seksårig satte han sin første violin til hagen, og som niårig skrev han sin første polka. I museets udstilling kan du få meget mere at vide om hans barndom, familie, livet på egnen og ikke mindst hans musik.

 

 

Åbningstider 2023

1 maj – 30 september
Tirs
dag – søndag/helligdag kl. 11 – 15
Pris
Voksne…………………30 kr.
Børn (0-17 år 1nkl.)……0 kr.

Du kan læse meget mere her.

Har du besøgt Carl Nielsen Museet i Odense, kan du samme dag med samme billet besøge Carl Nielsens Barndomshjem.

Barndomshjemmet ligger ca. 15 km syd for Odense.

Følg os på Facebook

Følg os på Facebook– her vil du løbende finde information og viden om museet.